Mine forældre havde givet et arveforskud og pengene blev i efteråret investeret i et shelter, der ankom som et byggesæt.
Først i januar måned fik jeg taget mig sammen og begyndte at save de lange stykker træ til.
Siderne skulle samles hver for sig og de vejede et ondt år, da vi endelig kunne flytte dem hen på destinationen.
Tegningerne var blevet justeret lidt, så vi kunne få plads til et par madrasser, som Lene og Paul ikke havde plads til i deres shelter.
Resultatet var fint og jeg var godt tilfreds med mit lille "svendestykke".